Perspektivgruppen
Perspektivgruppen

Ledelsesudvikling

Det er afgørende, at ledere har de nødvendige kompetencer og metoder
til at skabe resultater.

Perspektivgruppen har mere end 15 års erfaring med ledertræning og ledelsesudvikling både som åbne forløb og målrettet den enkelte virksomhed, institution eller organisation. Vi betragter ledelse som en række funktioner, der skal varetages i den enkelte organisation hvor enkelte leder har ansvaret for  strategi, drift og personaleledelse.

I vores arbejde med udvikling af strategiske ledergrupper arbejder vi eksempelvis med strategisk analyse og planlægning samt iscenesættelse af dialogprocesser og kommunikation mellem de politiske chef- leder- og medarbejderniveauer.

Vi finder det endvidere vigtigt og værdifuldt at fokusere på procesledelse som en nødvendig funktion, der skal varetages på den enkelte arbejdsplads. Vores tilgang bygger på tænkningen og metoderne fra - Appreciative Inquiry - en udviklings- og forandringstilgang der tager udgangspunkt i det der allerede virker i organisationen og de drømme, ønsker og håb der er for fremtiden.

Det mener Perspektivgruppen om ledelse
Perspektivgruppens lederudvikling baseres på følgende grundlæggende antagelser om ledelse og lederudvikling:

- Ledelse er et fag, der kan læres i en tæt kobling mellem praksis og refleksion
- Lederen har en konstituerende funktion i organisationen
- Lederudvikling skal forankres i den enkelte leders praksis
- Ledelse og selvindsigt et tæt koblede fænomener.
- Evnen til at facilitere dialogprocesser er i stigende grad en vital ledelseskompetence.

Vi kan tilbyde
Perspektivgruppen tilbyder rådgivning og konsulentbistand til udvikling af organisationens ledere fra topchefniveau og mellemledere til gruppeledere. Vi udbyder herudover virksomhedstilpassede lederudviklingsforløb, hvor der blandt andet er fokus på:

- Ledelsesfaglig udvikling - organisations- og ledelsesteori, styringsværktøjer og strategisk overblik
- Det personlige lederskab - ressourcer, udfordringer og selvindsigt
- Ledelse i en politisk ledet organisation
- Organisationskultur og værdier
- Personaleledelse - ledelse og udvikling af menneskelige ressourcer
- Iscenesættelse af dialogprocesser
- Netværksdannelse

Medarbejderinspireret ledelsesudvikling
Vi har stillet os selv spørgsmålet:
Hvis ikke det er tilstrækkeligt blot at sende lederne på skolebænken  i ledelse (og det er vi ret sikre på at det ikke er!), hvad er det så der skal til for at udvikle de særlige færdigheder der skal til for at levere kraftfuld og tydelig ledelse i  dagligdagen på arbejdspladserne, - offentlige som private?
Læs mere her


 
Perspektivgruppen  |  Mejlgade 27-29, 1 .sal  |  DK-8000 Århus C  |  Tlf.: 86 76 13 11  |  Email:
Perspektivgruppen