

Står din virksomhed, organisation eller institution over
for udfordringer i form af organisationsændringer krav om fornyelse
og innovation?
At drive forretning handler om at skabe sammenhæng mellem at
opfylde interessenternes behov, at skabe gode og udviklende
arbejdspladser samt at levere ydelser på en effektiv og bæredygtig
måde. Det gælder, hvad enten der er tale om en offentlig eller en
privat arbejdsplads.
Perspektivgruppen har gennem flere år i samarbejde med kunden
arbejdet med at udvikle organisationer, institutioner og
arbejdspladser. Vi lægger vægt på, at forandringsprocesser tager
udgangspunkt i den konkrete kontekst og de betingelser, ressourcer
og muligheder, der her gør sig gældende.
Det kan vi tilbyde
Vi har stor erfaring med organisations- og forretningsudvikling.
Perspektivgruppen har særligt specialiseret sig inden
for:
- Anerkendende og værdsættende praksis - Appreciative Inquiry
- Forandringsledelse
- Organisationsdesign
- Inddragelses- og dialogprocesser
- Analyse og udvikling af organisationskultur
- Strategisk ledelse - planlægning og udvikling
- Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og forebyggelse af stress
- Netværk og udvikling af netværkskonsulenter
Anerkendende processer
Den anerkendende og værdsættende tilgang styrker
organisationen, som står over for en forandring. Når vi lader
øjnene hvile på ressourcer og muligheder skabes motivation,
engagement og energi.
Fordelen ved problemer er, at de er så nemme at få øje på.
Ulempen er, at de ikke forsvinder, blot fordi vi indser dem,
analyserer og beskriver. Nogle gange tværtimod. Når vi skal arbejde
med udvikling af os selv, vores team, organisation eller som
sparringspartnere for andre - hvorfor så ikke tage et helt andet
udgangspunkt? Vel vidende, at ethvert problem altid gemmer på sin
modsætning - ønsker og håb.
Appreciative Inquiry (AI) er et tankesæt og en udviklingsmetode,
der bedst kan oversættes til "Anerkendende organisationsudvikling".
Den anerkendende tilgang tager altid sit afsæt i dét, der
"virker bedst" - uanset om den involverer to personer eller en hel
organisation, og uanset hvad der i øvrigt er temaet for
udviklingsarbejdet. Den anerkendende tilgang holder sit fokus
på hidtidige højdepunkter og succesoplevelser, bedste erfaringer,
tilstedeværende ressourcer og styrker og eksisterende kompetencer.
Derved identificeres og formuleres det mest virksomme og værdifulde
i løbet af processen.
Filosofien
Appreciative Inquiry hviler på følgende idéer:
Vi kan tilbyde
Perspektivgruppen tilbyder rådgivning, undervisning og
konsulentbistand indenfor Appreciative Inquiry. Målet er at skabe
positiv udvikling og forandring. En udviklingsproces udfra
Appreciative Inquiry indeholder fire trin:
Appreciative Inquiry har bragt liv og resultater i en lang række
udviklingsprocesser,
som Perspektivgruppen har været konsulenter på. Her er nogle
eksempler:
