Storgruppeprocesser der fører til mere end snak

“When rounding up the usual suspects is just not good enough”

Hvordan kan vi være kritiske over for, hvem der inviteres med til seminaret? Hvem ønsker vi skal arbejde sammen om hvilke spørgsmål? Hvordan bygger vi mest mulig generativitet i udformning af processen?

Dette er væsentlige spørgsmål at stille, hvis der skal komme mere end gode snakke og god stemning ud af at samle mange mennesker til en spænende dialogisk proces.

Danske proceskonsulenter, ledere og medarbejdere har gennem en årrække høstet erfaringer med gennemførelse af storgruppeprocesser, når organisationen mødes til temadage, konferencer eller seminarer. Teknologierne er mange, og der kommer til stadighed flere til, fx grafisk facilitering.

For nylig modtog jeg fra et konsulenthus en mail i min indbakke, som gav en glimrende oversigt over de mange velkendte metoder til involverende storgruppeprocesser, udviklet af deltagerne på deres proceskonsulentuddannelse.

I den forbindelse har jeg to undrende spørgsmål, som jeg vil dele med dig:

  • Hvordan kan det være, at de godt tænkte storgruppeprocesser ofte efterlader deltagerne med oplevelsen af ”mange gode snakke, men ikke den store forskel i handling efterfølgende”?
  • Hvem er det egentlig, der skal inviteres med i processen, for at vi skaber mulighed for, at der kan ske noget?

Jeg henter for tiden stor inspiration i at hjælpe en engelsk rådgivningsvirksomhed med at gennemføre en række storgruppeprocesser i forskellige byer i Storbritannien. Idéen er at designe ”Vibrant City Inquiries”, hvor de vigtigste aktører bringes sammen i ambitionen om at styrke økonomisk vækst, kulturliv og entreprenørskab i området. Rådgivningsvirksomheden vil på denne måde leve op til sin formålsbeskrivelse: ”to help shaping a vibrant economy in the UK”.

I tilrettelæggelsen af storgruppeprocesserne har vi ladet virksomhedens ledere gå på opdagelse i deres byområde og interviewe spidser for forretningslivet, unge iværksættere, kulturliv, uddannelsesmiljøer, offentlige myndigheder m.fl.

En af de tidlige læringspointer fra tilrettelæggelse af processen blev formuleret af en af virksomhedens ledere: ”we thought it was just about rounding up the usual suspects”. Ved at gå på opdagelse og interviewe personer fra andre miljøer end de sædvanlige forretningskredse, har deltagerkredsen til den efterfølgende storgruppeproces ændret sig markant – ”the usual suspects were not enough”.

For mig viser denne aktuelle historie, at vi som proceskonsulenter ofte glemmer at udfordre vore kunder på deltagerkredsen til en storgruppeproces. Er det egentlig tilstrækkeligt at invitere organisationens ledere og medarbejdere til et personaleseminar, når der skal skabes handling efterfølgende? I en tid med begreber som samskabelse og kerneopgave øverst på den strategiske dagsorden, må vi i min optik tilstræbe at andre interesserenter end de ansatte mødes.

I et nyligt weekendseminar med overskriften ”Fremtidens Østervangsskole” valgte den randrusianske skoleledelse at invitere skolebestyrelsen med på seminaret, som fulgte i kølvandet på store forandringer i form af Folkeskolereform og ny skolestruktur i kommunen. Bestyrelsens deltagelse gav straks anledning til hurtige handlinger i forhold til interessenterne i lokalområdet. Samtidig var det med til at understrege, at skolens kerneopgave med at skabe optimale læringsprocesser for børn, alene kan ske i et samspil med forældre.

Et andet aspekt ved at samle de rette deltagere til storgruppeprocesser oplevede jeg for leden ved mødet med Område Oddervej, en del af Børn & Unge i Aarhus Kommune. De ca. 70 ledere i området har tradition for at mødes til lederseminarer med diverse ledelsestemaer på dagsordenen. På en halv dags ledermøde i februar var der fokus på ledelsesmæssig sammenhængkraft og relationel koordinering i praksis i områdets 6 lokaldistrikter.

Områdeledelsen fravalgte her mod sædvane deltagelse af flere af områdets ledere, mens de deltagende ledere arbejdede i nye gruppekonstellationer, som var formet ud fra, at de havde den største tænkelige gensidige afhængighed i forhold til emnerne på dagen.

Eksempelvis arbejdede lokaldistriktets dagtilbudsledere og skolernes indskolingsledere med de konkrete opgaver i sammenhængene mellem dagtilbud og skole. På tilsvarende vis samarbejdede ledere fra udskoling og mellemtrin med ledere fra fritidsområdet om at iværksætte miniprojekter, der ville gavne de unges trivsel, læring og efterspørgsel efter fritidsmulighederne i nærområdet.

Disse små justeringer ift. den sædvanlige praksis har ifølge områdechef Karen-Marie Schytter haft en mærkbar effekt på, hvordan deltagerne efterfølgende har formået at samarbejde om at omsætte idéer fra ledermødet til konkrete handlinger. Det viste sig, at det med den valgte dagsorden var hensigtsmæssig, at områdets administrative ledere ikke deltog.

Som mange andre danske konsulenter har jeg i vidt omfang anvendt metoder fra Appreciative Inquiry i mit arbejde med storgruppeprocesser. I en tid hvor kritikken mod AI er massiv – og som regel ganske ureflekteret – mener jeg, det er væsentligt, at holde fast i det, som anvendelsen af AI kan bibringe i gennemførelse af dialogiske processer, der medfører efterfølgende handlinger og forandring. Et eksempel er David Cooperriders anbefaling at flertallet af deltagere i en AI-proces skal være eksterne interessenter.

Jeg kan stærkt anbefale, at studere Gervashe Bushes forskning, hvis du vil vide mere om muligheder og udfordringer i AI-baserede storgruppeprocesser. Kort fortalt har positiv stemning kun beskeden indvirkning på effekten af en dialogisk proces. Derimod har kvaliteten af udforskningen meget stor indvirkning. Opmærksomheden skal særligt rettes mod, hvordan processen giver mulighed for:

  • at skabe generative forbindelser, hvor deltagerne efterfølgende får mod på og lyst til sammen at arbejde videre med idéer fra dialogerne
  • at der arbejdes med generative spørgsmål og samtaler, som deltagerne oplever som meningsfulde og aktuelle
  • at der er et spillerum for efterfølgende spontant at handle på idéer
  • at der sker en bevægelse i forhold til et ønskværdigt billede af fremtiden

Måske gør I jer altid de overvejelser, når I vælger at investere mange deltageres tid og energi i storgruppeprocesser? Jeg og kollegerne hjælper altid gerne med at gøre det til en god investering.

 

Den 15.april/ Kuno Johansen

Leave a comment

name*

email* (not published)

website