Idégrundlag

“Organisationer, der lykkes, består af mennesker, der lykkes. Derfor er det vores mission at hjælpe organisationer og menneskene i dem med at frisætte deres potentialer”

Vi tror på, at der i enhver organisation og i ethvert menneske er potentialer, der blot venter på at blive forløst; præstationer som venter forude, løsninger, som endnu ikke er tænkt; hidtil uopnåelige mål som kalder på, at vi rækker ud efter dem. I sin kerne handler organisation og ledelse om at frisætte disse potentialer. Det handler om at organisere og lede på måder, som inspirerer og stimulerer den skabende kraft i og imellem menneskene i organisationen. Og det handler om at bekæmpe impulsen til at lede på basis af frygt. Alt det har vi skrevet om i årevis, og her på sitet kan du finde blogs, links til en række artikler og til vores bøger.

PROFIL

I Perspektivgruppen har vi igennem mere end 25 år arbejdet med at udvikle store og små organisationer, og vi brænder for fortsat at bidrage til at vores kunder lykkes med at skabe resultater, trivsel og innovation.

Vi vægter erfaring, grundighed og dybde. Hos os møder I derfor kun seniorkonsulenter med mange års felterfaring og et indgående kendskab til organisation, ledelse og erhvervspsykologi i både teori og praksis.

ARBEJDSVÆRDIER

  1. Vi møder jer i øjenhøjde – I er eksperter på jeres egen organisation og (arbejds)liv, og vi er eksperter på udvikling, organisation og ledelse     

  2. Vi ønsker at etablere i et lærende partnerskab, fordi åbenhed fører til klogere beslutninger    

  3. Vi hjælper og udfordrer jer til at forbinde perspektiver og aktører på tværs af organisatoriske skel, fordi organisationers sammenhængskraft er afgørende for at skabe resultater 

  4. Vi sætter en ære i på en gang at være personligt nærværende og at have fokus på at skabe resultater for organisationen    

  5. Vi er skarpe på vores aftaler, afstemmer løbende retning, og drøfter åbent med jer, om det vi gør, skaber værdi for jer.

Perspektivgruppen_Stemning_V905.jpg
IMG_E1941.jpg