For nyligt havde jeg fornøjelsen af at være kursusleder på et kursus i en stor dansk bank. Under en af øvelserne havde jeg lejlighed til at iagttage en gruppe på tre kursister, der sammen skal løse en enkelt opgave. Gruppens deltagere kendte ikke hinanden, før de mødtes på kurset, og ingen af dem er ledere i deres dagligdag. Som iagttager hæftede jeg mig ved, at ét af gruppens medlemmer straks tog styringen på opgaveløsningen. I en mild men bestemt tone organiserede hun slagets gang, mens de to øvrige gruppemedlemmer velvilligt og tilsyneladende uden at føle behov for at udfordre leverede følgeskab. Gruppen løste opgaven præcist, koncentreret og stort set uden tidsspilde. Kort sagt en eksemplarisk case på ledelse, når den virker efter hensigten; retningssættende, koordinerende og effektfokuseret. Iagttagelsen fik mig til at reflektere over ledelsesopgavens natur:
I ethvert samarbejde opstår der jævnligt rundkørselssituationer. Rundkørselssituationer er kendetegnet ved, at gruppen står overfor en mere eller mindre flertydig situation og i den må træffe et valg – det kunne være omkring mål, metoder, prioriteringer, fortolkning af information etc. Den akutte opgave gruppen står overfor er at beslutte, hvilken af de forskellige mulige afkørsler, der skal benyttes. I en gruppe uden ledelse – og her taler jeg ikke om formel ledelse, men om ledelse som en kvalitet i relationen mellem mennesker – vil man blive ved at cirkle rundt i disse rundkørsler enten fordi ingen tør eller vil tage ansvaret for at vælge afkørsel eller fordi ingen vil levere følgeskab til hinandens retningsforslag. Alle, der har prøvet at køre i karrusel ved, at en sådan omgang i centrifugen kan pine livs- og arbejdslysten ud af de fleste. Den lille, men ganske magiske ingrediens som ledelse tilføjer, og som forløser rundkørselssituationen, er at reducere valgmulighederne. Fra at være en åben situation med mange forskellige mulige udfald og udveje bliver situationens kompleksitet med tilføjelsen af ledelse reduceret, hvilket har den umiddelbare effekt, at gruppen igen bliver i stand til at handle.
Tilbage til eksemplet fra indledningen kan man forstå det sådan, at det, den kvindelige kursist tilføjede, var en reduktion af de valgmuligheder gruppen stod overfor, hvilket øjeblikkeligt tog al spænding ud af situationen og gjorde gruppen i stand til at bevæge sig samstemt og effektivt. Nuvel, der var ikke meget på spil i den konkrete situation; den var fx relativt entydig og der var ikke store interessekonflikter. Ikke desto mindre er det værd at tænke over, hvordan man både fra en rolle som leder, teammedlem eller for sags skyld konsulent tilfører ledelse ved at reducere antallet af valgmuligheder i en given situation; det være sig såvel valgmuligheder ift. proces, beslutninger og fortolkninger af virkeligheden. Selv i en situation, hvor man ønsker at fremme idérigdom og multiple perspektiver, er der således brug for ledelse; hvad er opgaven, hvad er tiden, hvem er deltagere, hvordan udvikler og behandler vi forslagene? Osv. Før der manifesteres ledelse, er alle muligheder og svar i princippet mulige. Efter ledelse er tilsat, er de fleste muligheder lukket ned, og vi kan begynde at arbejde. Det lyder måske ikke så glamourøst, som så mange andre definitioner af ledelse, men jeg vil vove den påstand, at store dele af den daglige ledelsesopgave handler om netop dette.