Det, du behøver at vide for at være en god leder, står i en bog fra 1950

Der skrives meget om ledelse i disse år. Læser man bøger, klummer og blogs (Perspektivgruppens er ingen undtagelse) skorter det bestemt ikke på gode råd om og perspektiver på hvad god ledelse er. Lettere polemisk kan man spørge om det mon ikke er ved at være for meget? Bliver ledere ikke snarere forvirrede af den konstante malstrøm af perspektiver, tips og tricks, der flyder fra universiteter, handelshøjskoler HR-afdelinger, videnscentre og konsulenthuse?

Er ledelse i virkeligheden ikke en enkelt og simpelt forehavende – og den gode ledelse mulig at beskrive uden at skulle kæmpe sig gennem adskillige hyldemetre ledelseslitteratur?

For at afprøve denne kætterske tanke, at der måske ikke er brug for mere ”ny” viden om ledelse, men måske ligefrem mindre, har jeg på anbefaling af en (lidt) ældre kollega besøgt en antikvarisk boghandel og her fundet bogen ”Købmandens Håndbog”. Den udgave, jeg var så heldig at købe, udkom i 1950, hvilket vel at mærke er længe inden vor tids indtog af ledelsesbøger og eksperter.

Købmandens håndbog er præcis, hvad titlen antyder: En håndbog for detailhandlere anno 1950 med nyttig viden om alt fra prissætning, bogføring, vareplacering i butikken og (du har nok gættet det) ledelse. I bogen fylder afsnittet om ledelse halvanden side ud af bogens mere end 500 sider, men rummer alligevel en forbavsende præcis beskrivelse af, hvordan en leder bør lede i det her tilfælde en købmandsbutik. Man kan argumentere for at principperne imidlertid har både gyldighed og relevans lang udover den lille købmandsbutik, og altså stadig er anvendelige på daglig basis på danske arbejdspladser 65 år efter bogens udgivelse.

Lad os se på et par uddrag fra bogen.

I afsnittet ”Er jeg selv rigtigt indstillet som chef og personaleleder?” præsenteres blandt andre følgende anvisninger:

  • ”Lad enhver vide, hvordan hans arbejde bedømmes. Vær ikke karrig med ros, når det er fortjent…”
  • ”En chef skal ikke gå i detailler og blande sig i småting. For megen kontrol opfattes som mistillid og spreder ufrihed og tvang i stedet for at skabe arbejdsro med tilsvarende godt udført arbejde.”
  • ”Vær opmuntrende overfor forslag og idéer… Gennemføres de fremsatte forslag og idéer, lad da medarbejderen få æren af, at det var hans idé, der nu blev ført ud i praksis.”
  • ”En klog chef er en opmærksom lytter… Den opmærksomme chef forstår både at lytte til, hvad medarbejderen ønsker at sige, og hvad han ikke ønsker at sige, og hvad han ikke kan sige uden hjælp.”
  • ”Indføres der forandringer i arbejdsgang, disciplin, ordensregler m. v. bør der siges til i god tid og personalet såvidt muligt tages med på råd.”
  • ”Uden myndighed er det umuligt at lede. Men med venlighed kommer man længst.”
  • ”Vi har brug for dygtige, loyale og pligtopfyldende medarbejdere, der forstår, at forretningens sag også er deres sag, at det ikke er nok at yde sin pligt og kræve sin ret, men at et bedre arbejde er en pligt ikke alene over for forretningen, men også over for samfundet og dermed overfor én selv.

Hvad siger du? Er der ikke en ret stor chance for at man vil lykkes med sin opgave som leder ved at følge disse enkle anvisninger?

Nuvel. Efter dette lettere polemiske perspektiv må det være på sin plads med et par indvendinger, således at de mest åbenlyse af slagsen kan imødekommes: Ja, én ting er at udstikke enkle råd og principper – noget helt andet er at udleve dem. Og indrømmet, når man har ledelse (eller ledelsesudvikling) som sin profession, så har man fra tid til anden brug for inspiration for fortløbende at kunne se skarpt på sin ledelsesopgave.

På den anden side, så kan gensynet med ”Købmandens Håndbog” måske minde om at god ledelse trods alt ikke behøver være mere indviklet end som så og måske endda inspirere til selvbeherskelse blandt tekstproducerendeledere, ledelseseksperter og konsulenter?

/Thomas