KURSUS:

KONFLIKTKOMPETENT

- Lær at navigere præcist og kontaktfuldt i konflikter og spændingsfelter

Selvom konflikter næsten altid er bøvlede og ofte også ubehagelige, så er de en uundgåelig bestanddel af arbejdslivet. På dette intensive to-dages kursus lærer du at træde konstruktivt ind i konfliktfyldte situationer, og du træner redskaber til at kommunikere præcist og kontaktfuldt.

Hvornår?

  • Efterårskursus 9.-10 november

  • Vinterkursus:11. - 12. januar 2023


Hvor?

  • Perspektivgruppens dejlige lokaler, i midten af latinerkvarteret i Aarhus C

Et fuldstændig forrygende kursus. Kæmpe udbytte og masser af konkrete værktøjer, som er lige til at gå hjem og bruge

Indhold

Kurset er baseret på bogen “Konfliktkompetent - fire nøgler til fastlåste situationer”. Grundtænkningen er, at konfliktkompetence er en muskel der kan trænes. Det handler både om at udvikle (selv)indsigt, træne konkrete kommunikationsfærdigheder og styrke modet til at være i konflikter. På kurset vil du derfor både møde teori om konflikters natur og udvikling, blive udfordret til at reflektere over egen konfliktstil og handlemønstre i mødet med vanskelige relationer og komme til at træne konkrete metoder, som du kan gå direkte hjem og bruge i dit daglige virke.

På kurset vil du møde følgende indhold:

  • Grundlæggende konfliktteori - om definition, dimensioner og typologi.

  • Cirkulær vs. lineær konfliktforståelse - om vores tilbøjelighed til at misforstå konflikters natur og vores egen andel i dem

  • Konfliktstile - om dine foretrukne handlemønstre og dine grundlæggende antagelser om konflikter

  • KNUS-modellen - om kommunikative nøgler til at tage vare på konfliktens følelsesmæssige dimension

  • Følelsesmæssige allergier - om hvad det har med dig at gøre, at andre mennesker er så irriterende

  • Konfliktintensitet - om diagnosen af hvornår du selv kan løse konflikten, og hvornår der skal hjælp til.

  • Mod i konflikter - om sårbarhed, frygten for at tage konflikten og prisen ved at sky den

  • Løsningsstrategier - om veje til løsninger af konfliktens saglige dimension

Under disse overskrifter vil du komme til at træne, reflektere og modtage personlig feedback fra både medkursister og undervisere

Udbytte

En klog mand har sagt, at intet er så praktisk som en god teori. Det har vi omsat til det pædagogiske princip, at der til alle teoretiske modeller kobler sig et værktøj. Du kan derfor forvente, at du får fyldt værktøjskassen med med praktiske greb og konkrete idéer til, hvordan du kan handle (anderledes) i de konflikter, du møder på din vej. Ydermere vil du ikke bare gå fra kurset klogere på konflikter, men også klogere på dig selv, og hvordan du kan påvirke udfaldet i de situationer, som du finder udfordrende.

For din organisation vil udbyttet være, at besværlige samarbejdsflader, konfliktfyldte kundeforhold, delikate interessekonflikter mv. bliver tacklet mere smidigt og markant mindre risiko for at konflikterne eskalerer.

Målgruppe

Kurset er møntet på dig, som oplever behov for at kunne håndtere konflikter og spændinger i dine arbejdsmæssige samarbejds- og kontaktflader. Det er ikke vigtig om din jobtitel projektleder, koordinator, læge, pædagog eller byggeleder - det vigtige er, at du i dit arbejde skal formå at navigere i situationer, hvor der kan være uenigheder på spil, fx pga. forskellige faglige vurderinger, interesser eller værdier. Vi fokuserer primært på konflikter og spændinger, som du selv har aktier i. Kurset handler altså ikke om at mægle eller mediere i andres konflikter.

Undervisere

Timo Klindt Bohni

Partner, erhvervspsykolog, cand.psych.aut

Frank Iversen

Partner, master i organisationspsykologi, MPO

Michael Mossing

Erhvervspsykolog, cand.psych.aut, PhD et MBA



TID, STED OG PRIS

Næste kursus afvikles 2.-3. maj i Perspektivgruppens egne lokaler i hjertet af Aarhus. I efteråret 2022 afvikles kurset den 12.-13. september.

Adresse: Graven 25C, 1. sal tv.* 8000 Aarhus C.

Deltagelsesprisen er kr. 9.500,00 excl. moms.

Inklusive i prisen er bogen “Konfliktkompetent. Fire nøgler til fastlåste situationer” samt morgenmad, frokost, eftermiddagsforplejning, samt te/kaffe på kursusdagene


*Der er desværre ikke elevator i bygningen