Medierne vælter sig i dem – de gode råd, altså. Om alt fra slankekure, over børneopdragelse til ledelse. På alle arenaer hærger de os – disse velmente råd fra velmenende mennesker, om hvordan vi skal leve vores liv og lede vores virksomheder. Råd om stress, kommunikation, styring, bedre præstationer ….. ja råd om alting. KL´s lederweb er et fremragende og skræmmende eksempel. Her kan du hver uge få 3, 5 eller måske 7 gode råd til hvordan du skal takle vrede medarbejdere, nedsætte forandringstempoet, øge produktiviteten eller forbedre arbejdsmiljøet. Den ene konsulent – og til tider også leder – efter den anden, udtaler sig kækt og højstemt om hvad du ”bare skal gøre”. Vupti, så er den sag ordnet, videre til næste.
Og så er det jeg tænker om ikke den slags råd må efterlade en mængde ledere i rådvildhed på herrens mark. For mens rådene står i kø på nettet, så skorter det noget mere på kloge anvisninger og tanker om hvordan de skal realiseres. Jo du skal kommunikere tydeligt og rammensættende, så går det. Men hvad nu hvis problemet netop er at jeg kommunikerer som en brækket arm?
Hvorfra kommer i grunden denne tilsyneladende endeløse hang til udspy råd? Hvorfor nu og i disse mængder? Er det fordi vi er rådvilde –har brug for råd? Ja måske – men hertil er gode råde sjældent tilstrækkelige.
Nej – måske er det vi ser nu, et resultat af at vi gennem de sidste 10 år har været udsat – eller ladet os udsætte – for ligeså endeløse coachingsessioner, hvor råd har været bandlyst. Hvor viden og indsigt – af rent metodiske grundesic! –ikke måtte bringes med indi coachingrummet efter devisen: Læring og forandring forgår bedst ( måskekun) når det kommer inderfra – selvopdagelse……
Er det vi ser nu en slags rådsforbuddets trykkoger? De skal ud, de må ud, rådene….. men til hvilken nytte?
Selv er jeg bimlende træt af at få dem smidt i som et uformående fjollehovede. Hvad er du?
Mads Ole Dall
Perspektivgruppen