Ja – det skal ledere, hvis vi skal tro ledelseslitteraturen og den mængde af rådgivende web-sites der findes om hvad ledere skal gøre for at lykkes – og hvad medarbejdere altså så ikke skal gøre. Alle stiller de krav til og fortæller historier om ledere som de store motivatorer, med ansvar for at medarbejderne er engagerede, energifyldte og sprudlende fra morgen til aften. Et uimodsagt dogme som er dybt indlejret i DNA´et på vores arbejdspladser. Såvel blandt ledere som blandt medarbejdere.
Men hvad er det i grunden for en opfattelse af ledere og medarbejdere – og ikke mindst relationen mellem dem – som stikker hovedet frem her?
Den første tanke der kommer til mig på det spørgsmål er, at det minder mig om forældres ansvar og motiverende rolle i forhold til deres børn. Men leger vi far, mor og børn på vores arbejdspladser? Forhåbentlig ikke!
Den næste tanke er, at den passive medarbejderforventning til lederne om at de skal motivere mig, må være hentet fra dybet af vores fortællinger om leder og medarbejderroller – som de aktivt besluttende versus de passivt modtagende.
Den iagttagelse fører mig frem til den tredje tanke, at dogmet om at det er ledernes ansvar at motivere medarbejderne stammer for vores grundforståelse af og adskillelse mellem ledere og medarbejdere som dem der henholdsvis, lægger strategi – realiserer planer; tænker – praktiserer; er magtfulde – er afmægtige; regner den ud og løser opgaver! Lederen som det altid ansvarlige subjekt og medarbejderen som det derfor uansvarlige objekt på arbejdspladsen.
Opgøret med den adskillelse – mellem den aktivt handlende leder og de passivt modtagende medarbejdere – er en af hjørnestene i Frisættende ledelse. Deraf følger også et opgør med forventningen om, at det er lederens ansvar at motivere sine medarbejdere. Ansvaret er eksistentielt og først og fremmest den enkelte medarbejders – mens det er lederens opgave at skabe rammer for arbejdet, som gør det muligt for medarbejderen at løfte dette ansvar.
Så er det dogme barberet – næsten da.
For hvad gør du egentlig som leder når du så indimellem oplever at en af dine medarbejdere alligevel – ansvaret og rammerne til trods – har mistet gnisten og engagementet? Ja – og hvad gør du som med-arbejder når de oplever din leder med samme symptomer? Lad os tænke lidt over de spørgsmål og kaste os over dagens opgave. Måske der dukker uventede svar op?
Go´ arbejdslyst.
Mads Ole Dall