Sommerferielæsning

Sommerferien er over os og mon ikke juli-måned begunstiger os med lidt varme og sol lige om lidt. For mig er sommerferien ikke kun rosé på terrassen, fuldtonet dovneri og total afkobling af arbejdslivet, men også en kærkommen åbning til fordybelse og inspiration. Her er hvad der ligger på mit natbord henover sommeren:

Pia Bramming: “Selvledende Organisering”. Den undersøger som titlen antyder, hvad der sker i en organisation, når selvledelse bliver en organisatorisk praksis. Jeg kender ikke Pia Bramming, men med hendes forskningsbaggrund forventer jeg en solid og teoretisk velunderbygget bog.

Chip & Dan Heath: “Switch”. Den handler om at lykkes med forandringer, blandt andet ved hjælp af adfærdsdesign. Brødrene Heath skriver særdeles læsevenligt og formidler masser af forskning på en meget fremkommelig måde.

Der kunne sikkert være plads til meget mere - men helt ærlig, så får jeg alligevel ikke læst mere end to fagbøger i løbet af juli.

Endelig vil jeg kaste al ydmyghed til side og anbefale mit seneste skriv om selvorganisering i den offentlige sektor. Det drejer om en artikel publiceret i tidsskriftet Erhvervpsykologi. Du kan finde den her:

https://dpf.dk/produkt/tidsskrift/erhvervspsykologi-nr-2-2019